Go to content
Welcome to Squashlife - your Squash specialist
Welcome to Squashlife - your Squash specialist

Reklamation

Hvis du har købt en vare, der er behæftet med fejl eller mangler, kan du få ombyttet varen. Såfremt varen ikke længere er på lager, kan du ombytte til en anden vare eller få dine penge retur.

Når du har opdaget fejlen, skal reklamationen ske inden for rimelig tid, og du bedes kontakte os hurtigst muligt. Hvis der er tale om en produktionsfejl, opretter vi en reklamationssag, hvor vi i samarbejde med producenten vurderer din sag.

Bemærk at en reklamation ikke kan godkendes, hvis der er tale om fejlagtig brug af varen, eller hvis skaden er opstået som følge af almindeligt slid.  

Squash er en fysisk krævende sport, og udstyr som ketchere og sko slides kontinuerligt. Ikke mindst din squashketcher slides som følge af spillets natur, hvor du ofte skal tage bolden ude ved banens sidevægge, hvorfor din ketcher automatisk kommer i kontakt med væggene og dermed belastes. Det er individuelt, hvor hurtigt udstyret bliver slidt, men nedenfor har vi samlet nogle generelle retningslinjer vedrørende slid og holdbarhed på squashketchere.

Hvor længe kan jeg forvente, at min squashketcher holder? 

Det er meget individuelt, hvor længe en squashketcher holder. Det afhænger blandt andet af følgende faktorer:

  • Hvor ofte du spiller
  • Ketcherens kvalitet
  • Hvordan du opbevarer den (ketcherens strenge har ikke godt af for lave temperaturer)
  • Hvordan du behandler den
  • Hvor hårdt den er opstrenget

Ved spil 2 gange om ugen holder en squashketcher i god kvalitet fremstillet i grafit i ca. 9-12 måneder. Spiller du 4 gange om ugen, holder det i ca. 6 måneder. 

Squashketchere i lavere kvalitet fremstillet af aluminium har ofte en mere holdbar ramme, hvor der skal mere til for, at den knækker. Til gengæld kan rammen blive slået skæv, så du stadig kan spille med ketcheren, men en skæv ramme forringer alt andet lige ketcherens spilbarhed.

Min ketcher har fået en skade. Hvad kan jeg gøre?

Er skaden opstået ved kontakt med banen herunder vægge, gulv, dør eller med en anden spillers ketcher, sko eller krop er produktets garanti ikke gældende. Ej heller hvis skaden er opstået ved almindeligt slid.

Bemærk at skader opstået fra midten og op til toppen af ketcherrammen, ofte vil være forårsaget af kontakt med en anden hård overflade som eksempelvis squashbanens sidevægge og derfor ikke vil være reklamationsberettiget.  

Hvis skaden derimod er opstået under ketcherhovedet, kan der være tale om en produktionsfejl, som vi i samarbejde med ketcherens producent vil vurdere. Foruden skaden på ketcheren tages ketcherens generelle stand også med i vurderingen. 

Sådan gør du, hvis du har en reklamation

Step 1

Tag billeder af produktet fra alle relevante vinkler. Dvs. front, bag og toppen og siden af rammen af ketcheren, og tag close ups af fejlen.

Angiv dit ordrenummer, fulde navn, email og telefonnr., og send det til info@squashlife.dk. Skriv “Reklamation + dit ordrenr.” i emnefeltet.  

Squashlife skal i alle tilfælde have varen, der reklameres over, retur for at reklamationen kan godkendes.

Step 2 

I samarbejde med producenten gennemgår vi din reklamation hurtigst muligt og typisk inden for 1 uge efter modtagelse. Behandlingstiden afhænger i øvrigt af travlhed samt om producenten skal have ketcherens tilsendt til nærmere gennemsyn. Det kan forlænge behandlingstiden. Du vil modtage en email fra os, når vi har modtaget reklamationen. 

Returvarer sendes med GLS til:

Squashlife

Julius Thomsens Gade 7

1974 Frederiksberg C

Du kan få en gratis returlabel fra vores returportal her. Vi betaler fragten i forbindelse med indsendelse af en reklamation.

Du kan også kigge forbi vores fysiske forretning på ovenstående adresse og aflevere produktet til reklamationen.

Godkendt reklamation

Hvis din reklamation godkendes, afsendes en ny vare inden for rimelig tid efter dialogen med dig. Såfremt varen ikke er på lager, tilbyder vi en lignende vare, hvor der tages højde for en evt. prisdifference. Alternativt kan du få pengene retur.