Som kunde hos Squashlife har du 14 dages fuld returret, når du har foretaget dit køb i vores webshop. Returlabel skal være printet senest 14 dage efter du har modtaget din ordre for at være rettidig. I forbindelse med jul og Black Friday vil returretten ofte være endnu længere. Der vil blive gjort opmærksom på forlænget returperiode på hjemmesiden, hvis dette er gældende. Hvis du køber en gave, som gives på et senere tidspunkt, så kontakt gerne kundeservice på info@squashlife.dk, hvor ordrenummer og ønsket om forlænget retur skal fremgå.
Vi værdsætter den tillid, du har vist os, ved at handle med os. Vi gør vores bedste for, at du bliver tilfreds med dit køb og vi vil meget gerne hjælpe dig godt videre efter dit køb. Hvis du har fortrudt dit køb og ønsker at sende varen tilbage, så skal du benytte vores returportal, hvor du kan købe en returlabel.
En anden mulighed for at returnere din ordre er at komme forbi vores fysiske butik i åbningstiden på Åboulevard 15, 1960 Frederiksberg C, hvor vi gratis kan behandle din retur. Bemærk at vi kun kan udbetale pengene til det betalingsmiddel, som ordren er betalt med. Hvis du har betalt med gavekort (eller delvist med gavekort), så refunderes beløbet til samme gavekort når din retur er behandlet (minus evt. returfragt).
Retur og ønsker pengene retur
Fortryder du dit køb og ønsker du at få pengene tilbage, så koster det 49 kr. at benytte vores returportal, som dækker returfragt og håndtering. De 49 kr. modregnes det refunderede beløb fra din ordre. Vi refunderer ikke for fragt, så hvis du har købt for 250 kr. + 39 kr. i levering og ønsker at returnere og få pengene tilbage, så refunderes i alt 201 kr.
Husk at udfylde og vedlægge returseddel i din returpakke, så vores lager effektivt kan behandle din retur.
Vær opmærksom på at vores returpakker behandles på vores lagerlokation, hvor vi kun modtager erhvervspakker. Hvis din pakke ender i en pakkeboks eller pakkeshop, så bliver den ikke afhentet.
Gratis retur ved ombytning
Hvis du ønsker at ombytte til en anden størrelse eller en anden vare, så er returfragten gratis. Udfyld blot oplysninger i returportalen og angiv dine ønsker til ombytning på retursedlen. Tjek gerne lagerstatus inden afgivelse af ønske om ombytning. Hvis en vare i mellemtiden er blevet udsolgt, så rækker vi ud via mail, så vi kan finde en løsning.
Behandlingstid af returpakker
Vi bestræber os på at behandle din retur hurtigst muligt og oftest klarer vi det 1-2 hverdage efter vi modtager din pakke. Når din retur er behandlet, sender vores system en bekræftelse, mens refundering af penge kan tage op til 10 bankdage afhængig af, hvordan du har betalt. Ordrer betalt med alm. Visa/Dankort eller Mobilepay tager typisk 2-4 bankdage før refunderingen går igennem. I ekstra travle perioder som eksempelvis Black Friday, jul og januarudsalg kan vi have forlænget behandlingstid på returpakker.
Hvornår er varen taget i brug?
Det er ikke muligt at returnere et produkt, som er taget i brug. Heller ikke selvom produktet kun er brugt en enkelt gang og ser ubrugt ud. Hvis du ønsker at returnere en vare, skal den være ubrugt, i original emballage og skal være i den oprindelige stand, som de blev leveret i. Herunder eksempler med forskellige varetyper og hvad man bør være opmærksom på:
-
Ketchere skal returneres med ubrudt plastik på håndtaget. Hvis der har været monteret tilbehør (f.eks. grip), så frafalder retten til retur.
-
Sko skal være i original kasse og evt. mærker skal fortsat sidde på. Skoen må gerne prøves på, for at mærke størrelse og pasform, men skoene må ikke vise tegn på brug. Snavs, lugt og brugsspor betragtes, som at skoene er taget i brug.
-
Tasker skal så vidt muligt pakkes i original emballage og mærker skal fortsat sidde på. Snavs, lugt og brugsspor betragtes, som at tasken er taget i brug.
-
Boldrør skal være under tryk i uåbnet emballage.
-
Tøj må gerne prøves på for at se pasform og størrelse. Snavs, lugt og brugsspor betragtes, som at tøjet er taget i brug.
Sådan returnerer du din ordre
Step 1
- Pak dit produkt i original emballage, hvis dette medfølger. Originalemballagen skal være ubrudt jf. ovenstående afsnit omkring ibrugtagning. For eksempel skal plastikken på battets skaft være intakt og ubrudt, mens tags/mærkater vedhæftet på varen ikke må ikke fjernes.
- Emballér produktet i en ekstra indpakning, så originalemballegen ikke beskadiges under fragt. Squashlife godtager ikke returen, hvis der bare er skrevet, tapet eller påsat label på originalemballagen.
- En utilstrækkelig indpakning, som forsager skade på varen eller den originale emballage, er kundens ansvar og kan gøre at returen ikke godtages.
Step 2
-
Udfyld returformularen i vores returportal for at printe og udfylde en returseddel samt købe returfragt. Ved udfyldelsen af denne returformular accepterer du, at de 49 kr., som du skal betale for returen, fratrækkes det beløb som du skal have returneret.
- Sæt returlabel på pakken og sørg for at det sidder forsvarligt fast, så det kan scannes af flere omgange hos GLS. Sørg for at din returlabel er det eneste label på pakken.
- Aflevér pakken i din lokale GLS-pakkeshop.
Step 3
- Vi behandler din retur så hurtigt som muligt og typisk indenfor 1-2 dage efter modtagelse.
- Når vi har behandlet din retur, sender vores system en bekræftelse på mail (tjek evt spam-filter). Refundering af penge kan tage op til 10 bankdage afhængig af betalingsmiddel.
OBS: Betalingen kan udelukkende refunderes til det betalingskort, der blev brugt til den oprindelige ordre. Det er ikke muligt at få returneret betalingen til et andet kort. Betaling på gavekort (eller delvist gavekort) bliver refunderet til det samme gavekort minus evt. returfragt.
Alternativer
Hvis ikke du ønsker at sende dine varer retur, så er du velkommen til at komme forbi i åbningstiden i vores fysiske forretning på Åboulvard 15, 1960 Frederiksberg C. Her behandler vi din retur uden omkostninger for dig.
Hvis du ikke ønsker at bruge vores returportal, kan du sende pakken til os på:
Squashlife
ATT: Retur
Priorparken 853
2605, Brøndby
Tlf. 28927220
info@squashlife.dk
Du skal dog stadig printe, udfylde og vedlægge en returseddel i din pakke, så vi kan behandle din returpakke korrekt. Send samtidig gerne en advisering til info@squashlife.dk.
Vær opmærksom på at vi kun modtager erhvervspakker og hvis forsendelsen havner i en pakkeboks eller pakkeshop, så bliver den ikke afhentet.